Gruppe 2's Robinsonade
STRANDINGEN
I året
1936 levede
i Sydney
en mand
ved navn
Will.Han var
en mand
i sin bedste
alder,(26 år)
og udlært tømrer.Han
var skrap
til sit
fag,og vellidt
af alle.Will
elskede sit
job,men alligevel
havde han
en stor drøm:at
blive sømand.Han
havde tit
hørt andre
tale om
store storme,
mystiske lande,og
andre spændende
ting.Will havde
prøvet,men aldrig
fået hyre
på et
skib der
var nemlig
aldrig nogen
ledige pladser.Endelig
lykkedes det
og Will var
lykkelig af
hele sit
hjerte.Skibet skulle
afgå til
Hawai den
næste uge,og Will
lå søvnløs
og ventede
indtil da.Endelig
stod han
på dækket,og stirrede
dels ud
på havet og
dels ind
på den horde
af mennesker
der stod
og vinkede.Det
var lidt
svært at
forlade Sydney,
men alligevel
glædede han
sig.Så kom
der vind
i sejlende og
skibet stod
til havs.Mågerne skreg og
det hårde
arbejde begyndte,først skure dækket(skibet
var selvfølgelig
kæmpestort.)Derefter rigge
sejlende,servere rom
hos kaptajnen,og
slæve krudt
til kanonerne. Efter
en hård
dags arbejde,og
en halv
nat på
den dårligste seng
hørte han
et øredøvende råb:
BRAND! Der
var gået
ild i skibet.En lille
gnist havde
andtændt nogle
tønder med
krudt og
der var udbrudt
kæmpebrand.Ilden bredte sig
hurtigt,så der
var ikke
noget at
sige til
at alle var
gået i
panik.Ilden havde
bredt sig
til masten,der
væltede og
splintrede rælingen.Nu
stod hele
skibet i
flammer,selv redningsbådene.Dem
der kunne,sprang over bord,andre
var brændt
inde,og nogle
rendte bare
sanseløst rundt.Will
var uopmærksom
et øjeblik
og en
kæmpe planke
ramte ham
i hovedet.Smerten
skød igennem
ham både
fordi planken
var tung
og hård
men også
fordi der
var ild
i den.Will
vaklede lidt
for derefter
at ryge
overbord.For ham
føltes det
som om
han faldt flere
kilometer,og pludselig ramte
han vandet
med et
højt plask.Han
nåede kun
lige at
se sine
fødder falde
igennem vandoverfladen,så blev alt sort.
De første dage
Han vågnede op på en stor sandstrand, han
kiggede sig omkring, han kunne ikke forstå hvor han var henne. Han gik rundt om
øen og tænkte at han var det eneste menneske på øen.Men der var masser af
dyr der var vildsvin og der var også krokodiller. Han fik øje på et bjerg som
han gik op ad. Og der fant han en hule og han gik ind i hulen og der var
skeletter over det hele. Der har været nogle her før mig sagde han til sig
selv. Han ville gerne bo der, så han flyttede skeletterne ud af hulen. Han kom
pludselig i tanke om de kasser med mad og pistoler som lå i det forliste skib på
bunden af havet, og nu tænkte han at han kunne dykke ned i havet og tage
kasserne der lå i skibet, så han gik ned til havet og da han kom ned til havet
dykkede han ned efter kasserne og han tog en af gangen indtil der ikke var
flere. Og han åbnede kasserne og så
at der var nogle pistoler knive og krudt en af de andre kasser var der kød og
spiritus. Han tænkte han kunne skyde nogle dyr, så han gik ud for at lede
efter dyr, og lige pludselig fik han øje på et vildsvin han sigtede og han skød
og ramte vildsvinet lige i halsen, han gik over til vildsvinet og han tog det
med hjem til hulen, og spiste det. Efter han havde spist det, sad han og tænkte at i morgen ville han tage ud at kigge
rigtigt godt på øen men nu ville han lægge sig til at sove.
Livet på øen.
Han vågnede
en morgen. Det regnede meget. Han så ud af sin hule, der var vådt over det
hele. Han savnede sin familie meget og længtes hjem. Han havde oplevet meget
det 1 1/2 år han havde været der. Regnen holdt langsomt op. Da regnen var
holdt helt op, gik han ud for at samle frugter. Han havde tidligere set et sted
hvor der var masser af frugtpalmer, der var bananpalmer og kokospalmer. Han
kunne bare ikke huske hvor det var, så han begyndte at lede. Da han næsten
havde gået hele øen rundt fandt han det. Han samlede en masse bananer og
kokosnødder og gik hjem til hulen. Næste dag fandt han en væltet bambus. Han
tog den med hjem til hulen, godt nok var det en lille en men den kunne godt
bruges til spyd. Så lavede han et spyd. Han var så heldig at han fandt en
skarp sten som han kunne bruge som spydhovede. Han var god til at dykke, så han
tog sit spyd og gik ned til vandet og dykkede efter fisk. Han fangede da også
en lille en. Der var masser af østers så han tog nogle af dem. Nede i vandet
var der rigtig mange flotte koraler, han så blandt andet en lilla gennemsigtig
og en masse forskelligfarvede koraler.
Nu
skulle han hjem til hulen med østersne. Han var rigtig sulten så han spiste
dem med det samme. Han syntes at de smagte rigtig godt. Da han gik i seng var
han mæt og den nat sov han godt. Næste morgen da han vågnede så han en masse
dværghjorte nede ved vandet, han tog sit spyd og listede ned til vandet og dræbte
en lille hjort, de andre løb forvirret rundt. Han gik hjem til hulen og lagde
den. Så gik han ud for at finde brænde. Han tog sin økse med, som han havde
lavet tidligere. Da han kom til en stor bambus tog han sin økse og fældede
den. Han fældede den i små stykker, og tog nogen af de små stykker med hjem
til hulen. Da han havde stillet brændet op tog han sine tændstikker som han
tilfældigvis havde haft i lommen, da skibet var gået ned og tændte bålet og
stegte hjorten og spiste den. Da han havde spist den, gik han ned til vandet.
Han så noget ude i horisonten. Det var et skib. Han troede ikke sine egne øjne.
Han blev vild af glæde, og råbte og skreg og hoppede og vinkede. Men skibet
sejlede bare videre. Han blev vildt ked af det, og begyndte at græde og sparke
til sandet og blev sur. Han blev så ked af det at han blev i hulen i tre dage.
Da de tre dage var gået, havde han ikke mere forråd, så han tog sit spyd, og
gik ud for at dræbe dyr. Han havde ikke set så mange forskellige dyr på øen,
men pludselig da han var ved at opgive, så han en lama. Han listede sig ind på
den og dræbte den. Han kunne næsten ikke slæbe den hjem til hulen, men det
gik da. Da han var kommet hjem til hulen, sad der en papegøje inde i hans hule.
Han synes den var sød, men han var så sulten så han stegte lamaen , spiste
den og glemte alt om pappegøjen. Da han havde spist den, var han så træt at
han lagde sig til at sove. Næste morgen da han vågnede, var papegøjen der
stadig. Den sad og kiggede på ham. Han synes den så så sød ud at han beholdt
den. Han lærte den at tale selv om det var svært, og de blev venner. Nu havde
han da i hvert fald en at snakke med. En dag da han var ude at dykke så han
noget på bunden af havet. Det var det skib han var kommet med, eller i hvert
fald resterne af det. Han svømmede ind i det, der lå en kiste. Han prøvede at
svømme med den. Den var rigtig tung, men det lykkedes ham at få den med hjem
til hulen. Da han var hjemme i hulen spurgte papegøjen hvad det var for noget
bras han havde taget med hjem til hulen. Han svarede at det vidste han ikke.
Papegøjen synes de skulle åbne den. Det gjorde de så. Der var helt stille da
de åbnede den. Da han så hvad det var, blev han så glad at han begyndte at græde.
Det der var i var hakker, spader og en kikkert. Han kravlede straks op på
toppen af bjerget og kikkede med kikkerten. Det han så var ikke så godt. Der
var tre, det var kanoer, der var mennesker i, de så ikke særlig rare ud. De
sejlede hen mod øen. Will blev bange og løb ned til hulen, og tog tændstikkerne
i lommen og vovede sig tættere på. Nu var de kommet ind på øen. De lavede et
bål. Han ville vide hvad de ville. Hvis han bare vidste det, så kunne han gøre
noget ved det. Men det vidste han altså ikke, og sådan var det bare. Der lå
nogen mennesker nede i kanoerne, som var bundet. Det var kannibaler der var
kommet til øen. Han tænkte sig ikke et øjeblik om. Han trådte ud fra den
busk han gemte sig bag ved. Han tog æsken med tændstikker op af lommen og tændte
ild i en. Han kunne se på kannibalerne de blev bange. De lagde sig på knæ
foran ham og bad. Han lavede nogen fagter til dem, og
de forstod ham. De fagter han lavede betød: Kom snart igen til denne ø
med masser af gode ting og offer det til mig, ellers vil der ske jer noget ondt.
De nikkede og skyndte sig hen til kanoerne og sejlede. Han var glad for at der
ikke var sket ham noget. Han var også glad for at de ville komme med gode ting
til ham. Han gik hjem til hulen glad og tilfreds. Nu var han blevet sulten. Så
han tog sit spyd og gik på jagt. Han så den samme flok dværghjorte som han
havde set før. Han fik dræbt en og slæbt den med hjem til hulen. Han havde
noget brænde som han havde hentet i går. Han tog tændstikkerne op af lommen.
Han opdagede at der kun var en tilbage, den brugte han så, og spiste sig så mæt.
Næste dag havde han tænkt sig at prøve at lave ild. Han prøvede med nogen
pinde og gnide dem mod hinanden. Det kunne han ikke rigtig finde ud af. Så han
prøvede at finde en flintesten. Det fandt han så. Så hamrede han flintestenen
mod en anden sten, der kom gnister, det havde lykkedes ham at lave ild. Han var
meget lykkelig.
Farlige oplevelser
Nu hvor Will var kommet lidt en i ø livet var
han kommet i en lille krise, han havde ingen mad så derfor ville han ud og
fiske med spyd. Så han svømmede
en 20 30 meter ud pludselig så han en mærkelig skikkelse han tænkte ikke særlig
meget over det men så så han
skikkelse igen men denne gang så han hvad det var. det var en haj han glemte
alt om de fisk han havde fanget og svømmede så stærkt han kunne. Da han
kikkede tilbage kunne han ikke se hajen mere men da han kikkede igen var den
lige bagved ham han svømmede så stærkt havde han aldrig svømmed. Det blev
laver og laver til sidst var det så lavt at han kunne bunde men han blev ved
med at svømme pludselig kunne han mærke noget der bed sig hårdt fast i hans højre
ben men heldigvis var han kommet så langt ind at han lige kunne slæbe sig op på
land han trak sin dolk frem som var spændt fast om hans ventre ben han stak den
16 gange for at være hel sikker på at den var død. Efter den oplevelse faldt
han hurtigt i søvn. Nu var der gået to år siden den oplevelse hvor en haj
havde bidt ham i hans højre ben og det var begyndt af gøre mere og mere ondt
og nu ville han altså hjem så han besluttede sig for af lave en tømreflåde.
Så han gik op på en skråning oppe på vulkanen og begyndte af bygge en tømreflåde.
Han havde lige sat den tredje bambus ben på flåden i samme øjeblik hørte han
nogle mærkelige lyde oppe fra toppen af vulkanen han troede bare at det var
tordenbuller pludselig hørte han et kæmpe brag og en kæmpe røgsku stog op
over vulkanens top et millisekund før det slog ham af vulkanen var gået i
udbryd han tog det af flåden som han havde noget af
lave under armen. Han løb og løb men det blev varmere og varmere bag
ham til sidst blev han nød til af smide tømreflåden han så sin hule lidt længer
fremme det gav ham lidt mere energi han løb så hurtigt han nu kunnemed hans dårlige
ben. Han kom i sikkerhed men hen var ikke sluppet helt billigt fra det han havde
fået et kæmpe brandmærke på hans venstre fod.
Forberedelser til hjemrejsen!!
Nu ville
han altså hjem, nu havde han været på øen i tre år, fem måneder og 28
dage, og hans ben gjorde efterhånden så ondt at det næsten var ulideligt. Han
gik i lang tid og tænkte på hvordan han skulle komme hjem, han tænkte, og tænkte,
indtil tanken om at bygge en tømmerflåde, strejfede ham. Han gik straks i gang
med at fælde palmer, med en økse han havde lavet af, en skarp flintesten han
havde fundet, og en solid pind han også havde fundet. Da han havde fældet nok
til en tømmerflåde, gik han ned på stranden og begyndte han at binde
palmestammerne sammen med lianer som han havde taget fra palmerne samtidig med
at han havde fældet dem. Da han var færdig begyndte han at pakke de ting han
gerne ville have med hjem. Pludselig begyndte det at blæse op, det blev værre
og værre, til sidst blæste det så meget at han dårligt nok kunne stå på
benene. Han gik ned på stranden, og trak tømmerflåden så langt op som han
kunne og skyndte sig ind i sin hule. Lige da han var kommet ind begyndte det at
styrte ned og blæse rigtig meget. Efter et døgns tid tog blæsten af. Han kom
ud af sin hule, og gik ned til stranden for at se om tømmerflåden havde
overlevet. Men tømmerflåden var væk, han ledte på hele stranden men den var
og blev væk. Han blev så ked af det, at han blev i sin hule resten af dagen.
Da han kom ud af sin hule igen, indså han
at der kun var en ting at gøre, nemlig at bygge en ny tømmerflåde. Men
da han havde brugt alle sine kræfter på at slæbe og fælde palmestammer,
besluttede han at han ville slå sig ned på stranden, i et par dage, for bedre
at kunne se om der kom et skib.
Redningen!!
Da han havde været på stranden i ca. et døgn,
så han et skib ude i horisonden, med kurs mod øen. Han blev så glad at han
lavede de mest vilde hop og spring som han kunne. Efter ca. 10 minutter var
skibet helt nær ved øen, han løb så hurtigt han kunne hen mod skibet, han
havde ikke tænkt på at det kunne være fjender eller nogle uvenlige. Men
heldigvis var de venlige og de var endda fra hans eget land. han tilbedte dem om
at komme med, men han behøveds ikke at gøre det særlig længe, da de var
vilde får at få ham med. Han skyndte sig tilbage til sin hule og tog nogle af
de vigtigeste ting med tilbage til skibet. Da han var kommet op på skibet fandt
nogle matroser en tønde frem som han kunne sidde på, og et glas øl