Gruppe 1's Robinsonade
Strandingen
Det var en kold og meget mørk
morgen. Da jeg var taget ud
for at fiske jeg frøs af ht. Jeg kunne ikke se en hånd forenan mig. Da jeg
lige så stille drev ud fra kajen .Da jeg havde været ude i 3 timer var lige ved at tage ind, men der 10.M fra mig så jeg nu en
kæmpe stor stime fisk . Men pudsigt nok havde jeg aldrig i hele mit lange
fiskerliv set de fisk. Jeg fulgte efter dem de var hurtige men jeg blev ved for
jeg vidste at jeg kunne få en god pris for dem inde på market . Men der blev
jeg taget af strømmen der gik total panik i mig det var en kraftig strøm.
Heldigvis er jeg en erfaren fisker så jeg fik
styret min båd ud af strømmen . Nu var jeg også kommet langt væk fra
skotland.Der var jeg heldig tænkte jeg men det viste sig at det var ikke for
jeg var landet oven på en sur hun blåhval den var 30m lang så mine chancer
for at overleve var meget små den slog med halen den slog igen og min båd
splintrede nu var råde dyr gode den slog igen og nu fløj jeg næsten og jeg
var lige ved at drukne da jeg mærkede fast grund under mig.Da jeg vågnede følte
jeg mig klam og sløj det viste sig at jeg havde ligget der i ca 1 dag. Jeg
rejste mig op og så til min store forbavelse at jeg ikke var i himlen men på
en solkyst det kunne kun betyde at jeg var i live. Jeg var sulten og meget tørstig
da jeg lige så stille begyndte at gå, jeg fandt en busk hvor der var lidt bær
på men over hovedet ikke nok jeg søgte videre,
der stod der 3 store kokospalmer. jeg fandt nogle piletræer og bed nogle
grene af og begyndte at flette et
reb det tog 2 timer at lave. nu
begyndte jeg at kravle op efter utallige forsøg kom jeg endelig op jeg tog 5 nødder
ned jeg tog min kniv som jeg havde bjerget jeg stak et lille hul
og slubrede den dejlige mælk i mig så åbnede jeg nødden og fandt ud
af at den var rødden nu gik jeg
efter en bæk og heldig som jeg var fandt jeg en
De
første dage
Efter fundet af kokusnødderne og den lille bæk
gik jeg i gang med at finde et passende træ til bolig. Det viste sig at det
ikke var så let som jeg havde troet,når man endelig havde fundet det
rigtige,var det endten for bøjeligt eller også var det bare råddent.Da jeg
hen på aftenen fandt træet jeg ville bruge, prøvede jeg at kravle op i
det.Efter et par forsøg fandt jeg ud af hvor dårlig en klatrer jeg var.Da jeg
ikke kunne komme op, lagde jeg mig bare til at sove ved dets fod.Næste morgen
da jeg vågnede var totalt øm i ryggen selv ikke min daglige morgengymnastik
hjalp ret meget,først hen på eftermiddagen forsvandt det.Nu skulle det gå
lidt hurtigt jeg begyndte at rive græs af i store totter og
ligge dem på jorden som et passende leje.Den næste dag havde jeg overhovedet
ikke ondt i ryggen, så jeg gik i gang med at øve mig i at klatre allerde ved
middagstid var jeg i stand til at klatre op i det udvalgte træ. Efter en
velfortjent middagslur var jeg igen klar til at optage arbejdet, det første jeg
gjorde var at finde nogle lianer men det var sværere end som så.Endelig havde
jeg nok men da var klokken så mange at det var på tide at gå i seng. Efter de
første dage gik tiden meget hurtigt og efter at jeg havde flettet en masse tove
og så gik jeg i gang med at finde bambusgrene i overskulig omkreds og dem brækkede
jeg så af. Da jeg havde fået samlet en masse grene gik jeg i gang med binde
dem sammen til en slags plade, derefter kravlede jeg op og bandt den fast til
grenen.Så gik jeg i gang med at lave de andre sider.Det tog godt en uge at få
alle sider sat op så begyndte jeg tænke på en lettere måde at komme op i træet
på.Sidst på dagen fik jeg en genial ide,jeg ville lave en elevator.Næste dag
gik jeg i gang med at lave den.Jeg gik ned til vandet for at lede efter en stor
flad sten. efter en god hal times søgen fandt jeg en god en.Efter det var det
tid at tage en middagslur. Min ide bestod i at tage et af mine tov, binde det
fast om stenen tage tage tovet og kaste det op over grenen så jeg kunne hejse
mig op.Det tog godt fire timer at bygge den så det var ved at være
aftensmadstid.Dagene gik og jeg blev færdig med hytten,men mit forråd af
kokusnødder var ved at slippe op. jeg begyndte så småt at gøre mig klar til
min første ekspidition på øen. jeg tog alt det mad jeg kunne bære og så
begav jeg mig ud på min tur. Efter ca.
en halv times gang fandt jeg en kokuspalme men da jeg eftersom jeg var godt træt
af kokusnødder så jeg mærkede mig stedet og gik videre.Men jeg fandt ingen
tegn på liv så jeg begyndte at vende næsen hjemad. På vejen hjem fandt jeg
stedet og brækkede grene af hele vejen hjem, så jeg hurtigt kunne komme derhen
den næste dag.Næste dag var samle mad dag så jeg fulgte stien hen til palmen
og kravlede op,det tog godt hele dagen at hente dem alle. Nu var jeg godt
forsynet med mad for de næste uger så nu havde jeg intet at lave,det var knap
så godt fordi at det gav mig lejlighed til at tænke på alt vad jeg mistede
ved mit forlis mine forældre og mine venner, faktisk var det den hårdeste tid
på øen indtil videre.Bedst som jeg sad og havde ondt af mig selv trak det op
til storm, nu skulle min hytte stå sin prøve.Jeg kravlede op og i hulen,jeg
var knap kommet op i hytten før det første lyn flængede himlen det regnede
mere og mere i takt med at uvejret blev voldsommere. Jeg sad og krøb sammen
inde på midten, endnu et lyn kom og braget kom straks efter og det var så øredøvende
at jeg troede mit hoved skulle sprænges, men mit hoved holdt og stormen
stilnede langsomt af.Hen på morgenen var uvejret væk og solen tittede frem,
jeg havde stadig ondt i hovedet så jeg lagde mig til at sove. Jeg vågnede først
hen på eftermiddagen gik jeg ud for at se på skaderne, de var ret små, der
var kun et par huller i væggene. Det tog ingen tid at lappe, så efter det
kikkede jeg mig rundt for at finde ud af hvor lynet havde slået ned, det viste
sig at lynet var slået i et træ femten meter fra mit. Men nu var det også
blevet aften og jeg gik til ro. om. Aftenen lå jeg og tænkte på om jeg
nogensinde kom hjem.
Livet
på øen
Næste dag gik jeg nede ved stranden, så jeg en
flok havskildpadder og tænkte nam nam.
Jeg svømmede ud og tog en
af dem. Da jeg kom op af vandet slog jeg den
ihjel. Nu havde jeg et godt badekar.Næste dag slog jeg en bjørn ihjel.
Jeg gavd den en god højre og en god venstre. Jeg tog en tand fra den, og jeg
lavede et lændeklæde ud af skindet.Den
dag lavede jeg også en hammer af en sten og ud af et stykke bambus, en skovl af
en stor musling, bue af piletræ.
Strengen til buen var lavet af bjørnetarm og
pilen var lavet af bambus, spidsen var en skarp flintesten.Selvom jeg lavede
mange ting følte jeg mig meget ensom.
En dag hvor jeg var på opdagelse hørte jeg
en mærkelig lyd. Jeg gik hen mod lyden og så en abeunge der havde slået
sig.
Jeg besluttede mig for at tage abeungen med
hjem, for at give den mad.På vejen hjem fandt jeg noget der lignede kartofler
og tog det op og smagte på det, det var kartofler.Da jeg kom hjem gav jeg
abeungen mad, jeg ville kalde den for Koko. Koko havde slået sig i uvejret han
havde brækket sin fod. Jeg tog et stykke bambus og skar det i to dele så tog
jeg et palmeblad og viklede det rundt om Kokos fod. Næste dag hvor jeg spiste
morgenmad tog jeg noget kokos og ananas i en kokosnødeskal og lidt fisk og
nogen
stegte kartofler og Koko fik en banan .
Farlige oplevelser
Efter det gode måltid havde jeg det helt
godt,det var også tiltrængt da det
havde været nogle meget hårde dage på
det sidste, jeg havde været strandet på øen i to år nu.Dagene blev mere og
mere kedelige som tiden gik. Jeg havde tænkt mig at se mere på øen i dag. Men
jeg ville lige vaske mig lidt først. Nu var det tid at komme afsted. Jeg
kravlede op og tog nogle kokosnødder til turen, fordi den kunne jo tage mange
timer. Så tog jeg ud på eventyret. Jeg gik og gik,
jeg havde snart gået i et par timer. Jeg gik lidt længere frem, sådan
cirka femhundrede meter og pludselig så jeg mindst femten løver, sådan cirka
13 hunner og 2 hanner. Jeg skreg og skreg jeg
var vildt bange, så kom jeg i tanke om at jeg havde kniv i mit bælte, som jeg
havde bjerget fra skibet. Jeg tog den op af bæltet og stak ud efter løverne,
jeg ramte en lige i halsen og den døde på stedet ,de andre løver væsede og
knurrede og sprang på mig jeg slog
ud med kniven og ramte en han. Jeg løb alt hvad jeg kunne. Løverne løb stadig
efter mig, men så så jeg et banantræ som jeg kravlede op i. Men løverne løb
ikke sin vej de blev stående,
jeg tænkte at jeg lige så godt kunne ligge mig til at sove. Da jeg vågnede
var løverne forsvundet, så jeg hoppede ned
og så mig omkring, de havde jaget mig langt ind i junglen. Jeg tænkte
at jeg lige så godt kunne gå videre ind i junglen. Pludselig kom jeg i tanke
om Koko, jeg havde helt glemt at give ham mad. Jeg begyndte at løbe hjem, men
pludselig gik det op for mig at jeg var faret vild. Efter et stykke tids søgen
fandt jeg træet jeg havde sovet i, så langt så godt. Herfra gik resten let.
Da jeg endeliig kom hjem fandt jeg Koko sovende og jeg fyldte mad i mit badekar
som jeg af mangel på bedre brugte som Kokos madskål. Nu begyndte jeg så småt
at blive træt, jeg tog mig en kokosnød og satte mig op på mit udsigtsted og
spejdede ud i horisonten. Pludselig landede nogle småsten få meter fra mig,
jeg kikkede op og så noget sort komme hoppende ned præcis samme sted som
stenene, en panter. Den sprang på mig og slog ud efter mig men heldigvis nåede
jeg at flytte mig, den hoppede på mig og denne gang fik den mig. Jeg var så
godt som død, da den pludselig faldt til jorden. Jeg så op og så Koko stå
med armene hævet hoverende over hovedet imens han udstødte underlige lyde. Den
havde ikke dræbt den helt så det måtte vi lige klare.
Forberedelser
til hjemrejsen
Om morgen gik jeg ned til stranden.
Jeg gik en tur rundt i sandet og pludselig så jeg et palmetræ. Jeg
fandt en skarp sten og snittede et lille kryds i træstammen, fordi jeg kunne
se, at jeg kunne bruge træstammen, til at bygge en båd af. Jeg gik lidt længere
ned af stranden, fordi jeg skulle finde en skarpere sten, end den jeg havde, til
at snitte krydset i træstammen med. Langt om længe, fandt jeg en rigtig skarp
og gik tilbage til træstammen, og begyndte at hugge i den. Jeg ville lave en
kano ud af træstammen, det tog mig to måneder og en uge at lave den. I de to første
dage, huggede jeg og prøvede at gøre den så lige som mulig. Jeg udhulede den
så den blev til en kano. Jeg lå i min seng i bambushytten, og tænkte på hvad
jeg nu kunne lave. Jeg fandt ud af at det var en god ide at bygge en flagstang.
For hvis der kom et skib ude på havet, så kunne de se at der var mennesker på
øen, men hvordan skulle den bygges. Jeg lå på ryggen i min seng og kikkede op
i loftet. Jeg lukkede mine øjne og forestillede mig hvordan en flagstang kunne
se ud. Jeg fandt ud af at flagstangen skulle bygges af bambuspinde som sidenhen
skulle bindes sammen med slyngplanter. Jeg gik ned ad stranden og fandt et
bambusbusk som jeg fældede derefter bandt jeg slyngplanter omkring bambusstængerne.
Flaget til flagstangen lavede jeg ved at flette nogle pilekviste sammen, så de
blev til en firkant. Som stof brugte jeg min gamle skjorte, som jeg flettede ind
i firkanten.
Da jeg var færdig med det, gik jeg ind i hytten
og satte mig på jorden. Der sad jeg en dag uden at få noget af spise. Da der
var gået en uge, var jeg så spændt på, om der var nogle der havde set mit
flag, jeg løb op af et bjerg og nu stod jeg på toppen af det, jeg kikkede ud
over øen og ikke så langt væk fra øen, sejlede et skib, de sejlede tættere
på øen. Jeg løb ned til stranden, jeg stod og viftede med arme og ben og da
skibet var kommet så tæt på øen, som det kunne, satte de en båd i vandet,
der var tre mennesker i båden. De sejlede ind til stranden, jeg hoppede op i båden
og vi begyndte at sejle ud til skibet. Da vi var kommet ud til skibet, hang der
en stige op ad skibets side, jeg kravlede op af stigen og så var jeg ombord på
skibet.
Redningen
At stå oppe på et skib virkede næsten skræmmene.
Men alligevel var jeg glad for at se mennesker. At stå på et skib og mærke
vinden i næseborene var skønt men alligevel var jeg bange. Det jeg var bange
for at jeg ville få det dårligere når jeg kom tilbage
til cilivaritionen. Jeg blev i tvivl om jeg overhovdet ville tilbage. Nu
kunne jeg næsten ikke se øen mere. Der havde jeg været stort set hele mit
liv. Jeg fandt ud af at jeg ville tilbage til min ø og det skulle være nu. Jeg
sagde det til kaptajnen ,men kaptajnen tvang mig til at blive, han kendte en
forfatter som kunne gøre mig hvildt berømt. Han bad matroserne om at binde mig
til masten. Men fjolserne glemte at tage min kniv så jeg snittede rebene over
og tog en båd og satte den i vandet. jeg nåede kun af sejle ti meter før at
jeg blev opdaget. nu satte de også
en båd i vandet men til gengæld var de fire mand og jeg var kun en. De halede
hurtigt ind på mig og nu hoppede en af matroserne over i min båd jeg slap årene
og tog min kniv jeg var desparat jeg stak matrosen
han faldt i vandet det var forfærdeligt nu var jeg også morder nu
hoppede der 2 matroser over i min båd og jeg blev overmandet de førte mig
tilbage. min kniv blev taget og jeg blev gennem banket og bundet.
så kom vi til England og jeg blev dømt 10 års fængsel. Da jeg kom ud
opsøgte jeg straks den kaptajn der havde ført mig tilbage jeg spurgte
ham om han gerne ville tage mig ud på øen hvor jeg ville leve mine sidste år
det ville han gerne det tog en uge før vi var der der lod han mig være og
efter at have ligget ned på stranden og grædt begyndte jeg at lede efter min
bolig der var ikke så svært for selvom jeg havde været væk i 10 år kunnejeg
sagtens finde den. Nu slog en ny tanke mig hvor var koko jeg kravlede op i træet
og der lå koko og sov men nu kom der liv i ham han hoppede op til mig og jeg
begyndte at græde nu var vi her og her ville vi blive lige meget hvad
Af
Kasper,Jacob,Rikke,Daniel
og Mette T