Gruppe 1's Robinsonade

Strandingen

Det var en kold og meget mørk  morgen. Da  jeg var taget ud for at fiske jeg frøs af ht. Jeg kunne ikke se en hånd forenan mig. Da jeg lige så stille drev ud fra kajen  .Da jeg havde været ude i 3 timer  var lige ved at tage ind, men der 10.M fra mig så jeg nu en kæmpe stor stime fisk . Men pudsigt nok havde jeg aldrig i hele mit lange fiskerliv set de fisk. Jeg fulgte efter dem de var hurtige men jeg blev ved for jeg vidste at jeg kunne få en god pris for dem inde på market . Men der blev jeg taget af strømmen der gik total panik i mig det var en kraftig strøm. Heldigvis er jeg en erfaren fisker så jeg fik  styret min båd ud af strømmen . Nu var jeg også kommet langt væk fra skotland.Der var jeg heldig tænkte jeg men det viste sig at det var ikke for jeg var landet oven på en sur hun blåhval den var 30m lang så mine chancer for at overleve var meget små den slog med halen den slog igen og min båd splintrede nu var råde dyr gode den slog igen og nu fløj jeg næsten og jeg var lige ved at drukne da jeg mærkede fast grund under mig.Da jeg vågnede følte jeg mig klam og sløj det viste sig at jeg havde ligget der i ca 1 dag. Jeg rejste mig op og så til min store forbavelse at jeg ikke var i himlen men på en solkyst det kunne kun betyde at jeg var i live. Jeg var sulten og meget tørstig da jeg lige så stille begyndte at gå, jeg fandt en busk hvor der var lidt bær på men over hovedet ikke nok jeg søgte videre,  der stod der 3 store kokospalmer. jeg fandt nogle piletræer og bed nogle grene af og begyndte at flette  et reb det tog 2 timer at lave.  nu begyndte jeg at kravle op efter utallige forsøg kom jeg endelig op jeg tog 5 nødder ned jeg tog min kniv som jeg havde bjerget jeg stak et lille hul  og slubrede den dejlige mælk i mig så åbnede jeg nødden og fandt ud af at den var rødden  nu gik jeg efter en bæk og heldig som jeg var fandt jeg en

De første dage

Efter fundet af kokusnødderne og den lille bæk gik jeg i gang med at finde et passende træ til bolig. Det viste sig at det ikke var så let som jeg havde troet,når man endelig havde fundet det rigtige,var det endten for bøjeligt eller også var det bare råddent.Da jeg hen på aftenen fandt træet jeg ville bruge, prøvede jeg at kravle op i det.Efter et par forsøg fandt jeg ud af hvor dårlig en klatrer jeg var.Da jeg ikke kunne komme op, lagde jeg mig bare til at sove ved dets fod.Næste morgen da jeg vågnede var totalt øm i ryggen selv ikke min daglige morgengymnastik hjalp ret meget,først hen på eftermiddagen forsvandt det.Nu skulle det gå lidt hurtigt jeg begyndte at rive græs af i store totter og
ligge dem på jorden som et passende leje.Den næste dag havde jeg overhovedet ikke ondt i ryggen, så jeg gik i gang med at øve mig i at klatre allerde ved middagstid var jeg i stand til at klatre op i det udvalgte træ. Efter en velfortjent middagslur var jeg igen klar til at optage arbejdet, det første jeg gjorde var at finde nogle lianer men det var sværere end som så.Endelig havde jeg nok men da var klokken så mange at det var på tide at gå i seng. Efter de første dage gik tiden meget hurtigt og efter at jeg havde flettet en masse tove og så gik jeg i gang med at finde bambusgrene i overskulig omkreds og dem brækkede jeg så af. Da jeg havde fået samlet en masse grene gik jeg i gang med binde dem sammen til en slags plade, derefter kravlede jeg op og bandt den fast til grenen.Så gik jeg i gang med at lave de andre sider.Det tog godt en uge at få alle sider sat op så begyndte jeg tænke på en lettere måde at komme op i træet på.Sidst på dagen fik jeg en genial ide,jeg ville lave en elevator.Næste dag gik jeg i gang med at lave den.Jeg gik ned til vandet for at lede efter en stor flad sten. efter en god hal times søgen fandt jeg en god en.Efter det var det tid at tage en middagslur. Min ide bestod i at tage et af mine tov, binde det fast om stenen tage tage tovet og kaste det op over grenen så jeg kunne hejse mig op.Det tog godt fire timer at bygge den så det var ved at være aftensmadstid.Dagene gik og jeg blev færdig med hytten,men mit forråd af kokusnødder var ved at slippe op. jeg begyndte så småt at gøre mig klar til min første ekspidition på øen. jeg tog alt det mad jeg kunne bære og så begav jeg mig ud på min tur. Efter  ca. en halv times gang fandt jeg en kokuspalme men da jeg eftersom jeg var godt træt af kokusnødder så jeg mærkede mig stedet og gik videre.Men jeg fandt ingen tegn på liv så jeg begyndte at vende næsen hjemad. På vejen hjem fandt jeg stedet og brækkede grene af hele vejen hjem, så jeg hurtigt kunne komme derhen den næste dag.Næste dag var samle mad dag så jeg fulgte stien hen til palmen og kravlede op,det tog godt hele dagen at hente dem alle. Nu var jeg godt forsynet med mad for de næste uger så nu havde jeg intet at lave,det var knap så godt fordi at det gav mig lejlighed til at tænke på alt vad jeg mistede ved mit forlis mine forældre og mine venner, faktisk var det den hårdeste tid på øen indtil videre.Bedst som jeg sad og havde ondt af mig selv trak det op til storm, nu skulle min hytte stå sin prøve.Jeg kravlede op og i hulen,jeg var knap kommet op i hytten før det første lyn flængede himlen det regnede mere og mere i takt med at uvejret blev voldsommere. Jeg sad og krøb sammen inde på midten, endnu et lyn kom og braget kom straks efter og det var så øredøvende at jeg troede mit hoved skulle sprænges, men mit hoved holdt og stormen stilnede langsomt af.Hen på morgenen var uvejret væk og solen tittede frem, jeg havde stadig ondt i hovedet så jeg lagde mig til at sove. Jeg vågnede først hen på eftermiddagen gik jeg ud for at se på skaderne, de var ret små, der var kun et par huller i væggene. Det tog ingen tid at lappe, så efter det kikkede jeg mig rundt for at finde ud af hvor lynet havde slået ned, det viste sig at lynet var slået i et træ femten meter fra mit. Men nu var det også blevet aften og jeg gik til ro. om. Aftenen lå jeg og tænkte på om jeg nogensinde kom hjem.    

Livet på øen

Næste dag gik jeg nede ved stranden, så jeg en flok havskildpadder og tænkte nam nam.   Jeg  svømmede ud og tog en af dem. Da jeg kom op af vandet slog jeg den  ihjel. Nu havde jeg et godt badekar.Næste dag slog jeg en bjørn ihjel. Jeg gavd den en god højre og en god venstre. Jeg tog en tand fra den, og jeg lavede et lændeklæde ud af  skindet.Den dag lavede jeg også en hammer af en sten og ud af et stykke bambus, en skovl af en stor musling, bue af  piletræ.

Strengen til buen var lavet af bjørnetarm og pilen var lavet af bambus, spidsen var en skarp flintesten.Selvom jeg lavede mange ting følte jeg mig meget ensom.

En dag hvor jeg var på opdagelse hørte jeg  en mærkelig lyd. Jeg gik hen mod lyden og så en abeunge der havde slået sig.

Jeg besluttede mig for at tage abeungen med hjem, for at give den mad.På vejen hjem fandt jeg noget der lignede kartofler og tog det op og smagte på det, det var kartofler.Da jeg kom hjem gav jeg abeungen mad, jeg ville kalde den for Koko. Koko havde slået sig i uvejret han havde brækket sin fod. Jeg tog et stykke bambus og skar det i to dele så tog jeg et palmeblad og viklede det rundt om Kokos fod. Næste dag hvor jeg spiste morgenmad tog jeg noget kokos og ananas i en kokosnødeskal og lidt fisk og nogen

stegte kartofler og Koko fik en banan .

    Farlige oplevelser

Efter det gode måltid havde jeg det helt godt,det var også tiltrængt da  det havde været nogle meget hårde dage  på det sidste, jeg havde været strandet på øen i to år nu.Dagene blev mere og mere kedelige som tiden gik. Jeg havde tænkt mig at se mere på øen i dag. Men jeg ville lige vaske mig lidt først. Nu var det tid at komme afsted. Jeg kravlede op og tog nogle kokosnødder til turen, fordi den kunne jo tage mange timer. Så tog jeg ud på eventyret. Jeg gik og gik,  jeg havde snart gået i et par timer. Jeg gik lidt længere frem, sådan cirka femhundrede meter og pludselig så jeg mindst femten løver, sådan cirka 13 hunner og 2 hanner. Jeg skreg og skreg  jeg var vildt bange, så kom jeg i tanke om at jeg havde kniv i mit bælte, som jeg havde bjerget fra skibet. Jeg tog den op af bæltet og stak ud efter løverne, jeg ramte en lige i halsen og den døde på stedet ,de andre løver væsede og knurrede og sprang på mig  jeg slog ud med kniven og ramte en han. Jeg løb alt hvad jeg kunne. Løverne løb stadig efter mig, men så så jeg et banantræ som jeg kravlede op i. Men løverne løb ikke sin vej  de blev stående,  jeg tænkte at jeg lige så godt kunne ligge mig til at sove. Da jeg vågnede var løverne forsvundet, så jeg hoppede ned  og så mig omkring, de havde jaget mig langt ind i junglen. Jeg tænkte at jeg lige så godt kunne gå videre ind i junglen. Pludselig kom jeg i tanke om Koko, jeg havde helt glemt at give ham mad. Jeg begyndte at løbe hjem, men pludselig gik det op for mig at jeg var faret vild. Efter et stykke tids søgen fandt jeg træet jeg havde sovet i, så langt så godt. Herfra gik resten let. Da jeg endeliig kom hjem fandt jeg Koko sovende og jeg fyldte mad i mit badekar som jeg af mangel på bedre brugte som Kokos madskål. Nu begyndte jeg så småt at blive træt, jeg tog mig en kokosnød og satte mig op på mit udsigtsted og spejdede ud i horisonten. Pludselig landede nogle småsten få meter fra mig, jeg kikkede op og så noget sort komme hoppende ned præcis samme sted som stenene, en panter. Den sprang på mig og slog ud efter mig men heldigvis nåede jeg at flytte mig, den hoppede på mig og denne gang fik den mig. Jeg var så godt som død, da den pludselig faldt til jorden. Jeg så op og så Koko stå med armene hævet hoverende over hovedet imens han udstødte underlige lyde. Den havde ikke dræbt den helt så det måtte vi lige klare.       

Forberedelser til hjemrejsen

Om morgen gik jeg ned til stranden.  Jeg gik en tur rundt i sandet og pludselig så jeg et palmetræ. Jeg fandt en skarp sten og snittede et lille kryds i træstammen, fordi jeg kunne se, at jeg kunne bruge træstammen, til at bygge en båd af. Jeg gik lidt længere ned af stranden, fordi jeg skulle finde en skarpere sten, end den jeg havde, til at snitte krydset i træstammen med. Langt om længe, fandt jeg en rigtig skarp og gik tilbage til træstammen, og begyndte at hugge i den. Jeg ville lave en kano ud af træstammen, det tog mig to måneder og en uge at lave den. I de to første dage, huggede jeg og prøvede at gøre den så lige som mulig. Jeg udhulede den så den blev til en kano. Jeg lå i min seng i bambushytten, og tænkte på hvad jeg nu kunne lave. Jeg fandt ud af at det var en god ide at bygge en flagstang. For hvis der kom et skib ude på havet, så kunne de se at der var mennesker på øen, men hvordan skulle den bygges. Jeg lå på ryggen i min seng og kikkede op i loftet. Jeg lukkede mine øjne og forestillede mig hvordan en flagstang kunne se ud. Jeg fandt ud af at flagstangen skulle bygges af bambuspinde som sidenhen skulle bindes sammen med slyngplanter. Jeg gik ned ad stranden og fandt et bambusbusk som jeg fældede derefter bandt jeg slyngplanter omkring bambusstængerne. Flaget til flagstangen lavede jeg ved at flette nogle pilekviste sammen, så de blev til en firkant. Som stof brugte jeg min gamle skjorte, som jeg flettede ind i firkanten.

Da jeg var færdig med det, gik jeg ind i hytten og satte mig på jorden. Der sad jeg en dag uden at få noget af spise. Da der var gået en uge, var jeg så spændt på, om der var nogle der havde set mit flag, jeg løb op af et bjerg og nu stod jeg på toppen af det, jeg kikkede ud over øen og ikke så langt væk fra øen, sejlede et skib, de sejlede tættere på øen. Jeg løb ned til stranden, jeg stod og viftede med arme og ben og da skibet var kommet så tæt på øen, som det kunne, satte de en båd i vandet, der var tre mennesker i båden. De sejlede ind til stranden, jeg hoppede op i båden og vi begyndte at sejle ud til skibet. Da vi var kommet ud til skibet, hang der en stige op ad skibets side, jeg kravlede op af stigen og så var jeg ombord på skibet.

Redningen

At stå oppe på et skib virkede næsten skræmmene. Men alligevel var jeg glad for at se mennesker. At stå på et skib og mærke vinden i næseborene var skønt men alligevel var jeg bange. Det jeg var bange for at jeg ville få det dårligere når jeg kom tilbage  til cilivaritionen. Jeg blev i tvivl om jeg overhovdet ville tilbage. Nu kunne jeg næsten ikke se øen mere. Der havde jeg været stort set hele mit liv. Jeg fandt ud af at jeg ville tilbage til min ø og det skulle være nu. Jeg sagde det til kaptajnen ,men kaptajnen tvang mig til at blive, han kendte en forfatter som kunne gøre mig hvildt berømt. Han bad matroserne om at binde mig til masten. Men fjolserne glemte at tage min kniv så jeg snittede rebene over og tog en båd og satte den i vandet. jeg nåede kun af sejle ti meter før at jeg blev opdaget.  nu satte de også en båd i vandet men til gengæld var de fire mand og jeg var kun en. De halede hurtigt ind på mig og nu hoppede en af matroserne over i min båd jeg slap årene og tog min kniv jeg var desparat jeg stak matrosen  han faldt i vandet det var forfærdeligt nu var jeg også morder nu hoppede der 2 matroser over i min båd og jeg blev overmandet de førte mig tilbage. min kniv blev taget og jeg blev gennem banket og bundet.  så kom vi til England og jeg blev dømt 10 års fængsel. Da jeg kom ud  opsøgte jeg straks den kaptajn der havde ført mig tilbage jeg spurgte ham om han gerne ville tage mig ud på øen hvor jeg ville leve mine sidste år det ville han gerne det tog en uge før vi var der der lod han mig være og efter at have ligget ned på stranden og grædt begyndte jeg at lede efter min bolig der var ikke så svært for selvom jeg havde været væk i 10 år kunnejeg sagtens finde den. Nu slog en ny tanke mig hvor var koko jeg kravlede op i træet og der lå koko og sov men nu kom der liv i ham han hoppede op til mig og jeg begyndte at græde nu var vi her og her ville vi blive lige meget hvad

Af

Kasper,Jacob,Rikke,Daniel og Mette T

Tilbage